Det er vigtigt at huske sine cykellygter. Det er noget de fleste af os har fået af vide hjemmefra. Men i denne artikel vil vi gå lidt i dybden med, hvorfor det er så vigtigt at huske dem. Du vil også kunne finde en række gode råd om, hvordan du bedre kan huske dem fremover.
Derfor er de dyre at glemme
En cykellygte kan redde dig fra at komme ud for en større ulykke. Så simpelt er det virkelig.
Man kan ofte føle sig lidt uovervindelig, når man suser afsted på sin cykel. De fleste af os har trods alt cyklet rundt i vild og travl trafik i flere årtier uden at der sker noget. Derfor bliver vi ofte lullet ind i en falsk overbevisning om, at der heller aldrig kommer til at ske noget. ’For det sker kun for andre mennesker’.
Men i virkelighed skal der kun et dårligt sving og et travlt sind til, at vi kan komme ud for en meget stor ulykke. I værste tilfælde kan det komme til at koste os livet. Men måske slipper vi med en brækket rygrad, ødelagte ben eller en større hovedrystelse – dette er alt sammen skader, som kan give en men resten af livet.
Hvis man har prøvet at køre bil, så er man selv klar over, at det kan være svært altid at få øje på cyklisterne. Og når det bliver mørkt kan det blive endnu svære – hvis ikke helt umuligt! Med cykellygte har du i det mindste en bedre chance for at blive set og dermed også en større chance for at undgå en større ulykke.
Sådan kan du hjælpe dig selv med at huske dem
Du kan hjælpe dig selv med at huske dine cykellygter på forskellige måder. Det kan først og fremmest være en god idé at købe nogle lidt dyrere lygter, som sidder fast på cyklen – og altså ikke bare kan tages af cyklen af diverse tyveknægte! På den måde skal du bare huske at tænde dem, før du suser afsted.
Men du kan også vælge at have cykellygterne liggende ved siden af dine nøgler. På den måde kan du ikke undgå at se dem, når du skal ud af døren.